Gratis høretest – Test din hørelse på 5 minutter

Gratis online høretest fra Widex

Har du mistanke om, at du lider af nedsat hørelse? Eller vil du bare gerne sikre dig, at din hørelse fungerer, som den skal? Så er det tid til at tage en høretest. Og det kan du heldigvis gøre nemt og hurtigt hos os – det er nemlig helt gratis og tager kun fem minutter

Hvornår bør du tage en høretest?

Der er ikke nogen rigtig og forkert grund til at vælge at tage en høretest. En høretest kan både være en god idé for dig, der har oplevet problemer med din hørelse eller måske nedsat hørelse. Det kan også være nødvendigt, hvis du har risiko for at blive døv. Men det kan altså også være en god idé, hvis du bare gerne vil være sikker på, at du stadig hører godt. På den måde kan en høretest bidrage til tidlig opdagelse og forebyggelse, hvis der er problemer med hørelsen.

Det er ganske almindeligt, at du vil opleve en forringelse af din hørelse med tiden. Derfor er der som udgangspunkt ikke grund til bekymring, hvis du ikke hører helt lige så godt, som du gjorde, da du var helt ung. Men der kan alligevel være fordele ved at få hørelsen tjekket. Hos Widex kan du tage en gratis og uforpligtende høretest på kun fem minutter.

Tag en hurtig og gratis høretest hos Widex

Den bedste måde at få klarhed på, er ved at tage en høretest. Du kan naturligvis også tage en snak med din læge. Men ved at tage en gratis online høretest hos Widex kan du allerede på forhånd få svar på, om du har brug for at besøge en læge eller ej. Testen vil give dig en idé om, om dit eventuelle høretab kræver, at du får en form for behandling – eller om du måske kunne få forbedret din livskvalitet ved at få et høreapparat. 

Vores online høretest giver dig desuden mere end blot et indblik i, hvordan din hørelse egentlig er. Du vil også få at vide, hvad de typiske næste skridt er i dit specifikke tilfælde. Dermed bliver du allerede fra start klar over, om der er brug for professionel hjælp, eller om der er andet, du kan gøre, for at forbedre din hørelse.

Er du klar på at få vished om, hvor godt du egentligt kan høre?

Tag vores høretest allerede i dag.

Sådan fungerer vores høretest

Vores gratis høreprøve hjælper med at bestemme, hvor godt du er i stand til at høre både højfrekvente og lavfrekvente lyde. Du vil også blive testet på begge dine ører, så du også får klarhed omkring, om det kun er det ene øre eller begge ører, der er påvirkede. 

I høretesten vil du blive bedt om at identificere toner og beskeder ved forskellige frekvenser. Det er denne måde, vi er i stand til at afgøre, om du bør konsultere en hørespecialist og eventuelt få foretaget en professionel høreprøve.

Processen med høretesten er gratis, den er 100 % smertefri, og så tager den kun fem minutter.

Få det meste ud af at teste din hørelse online

Når du tager en online høretest, er det naturligvis vigtigt, at du sikrer, at alle forholdene er optimale. Det betyder blandt andet, at du bør:

  • Befinde dig et sted, hvor der ikke er lyde eller andet, der kan forstyrre og distrahere.
  • Benytte en form for høretelefoner, der spiller lyden direkte ind i dit øre – her gælder alt fra store hørebøffer til små AirPods.
  • Have adgang til internettet.

Alt, du skal gøre, er blot at besvare et par enkelte spørgsmål. Når du svarer på spørgsmålene i testen, giver du os mulighed for at hjælpe med at identificere dine eventuelle høreproblemer. Herefter vil du blive præsenteret med resultatet af testen, der fortæller dig, om et potentielt høretab er indikeret af dine svar. Og så tilbyder vi dig 

naturligvis også mulige løsninger på, hvordan du skal forholde dig til dine svar, så du kan komme bedst muligt videre.

Hvis du har brug for et høreapparat

Hvis du via vores online høretest og efterfølgende konsultation med en hørespecialist finder ud af, at du har brug for et høreapparat, kan vi fortsat hjælpe dig. Hos Widex tilbyder vi både høreapparater, men vi tilbyder også guides til, hvordan du kan få det bedste ud af apparatet. Blandt andet kan det forbindes til dit TV, radio eller mobil, så du aldrig behøver at skrue højt op for lyden, for at høre, hvad der bliver sagt. Men du kan også benytte forskellige apps, der giver dig endnu flere muligheder.

Har du spørgsmål til vores høretest, dit resultat eller vores andre services, er du altid velkommen til at kontakte os. Så guider vi dig godt videre, så du kan nyde en bedre hørelse hurtigst muligt.

RELATERET INDHOLD

Gå til toppen